Otte af beboerne på Hejredalskollegiet måtte mandag aften på skadestuen for mulig røgforgiftning, da der udbrød en større brand på kollegiet. Årsagen til branden kendes endnu ikke, skriver tv2oj.dk
50 beboere blev hjemløse ved branden og måtte genhuses på hotel. Brandvæsenet blev tilkaldt kl. 22.34 og sendte to slukningstog til stedet. Røgudviklingen var kraftig, og flere røgdykkerhold blev sendt ind for at søge efter personer i bygningen.

Branden kan være startet i en af kollegiets køkkener, men det er endnu ikke klarlagt af politiet. Man regner med, at halvdelen af de, der måtte på hotel i nat, ikke kan komme tilbage med det samme, fordi deres værelser er røgskadede. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.