En gruppe tyrkiske kvinder har besluttet sig for at lære at læse og skrive – efter at have boet  i Danmark i op til 46 år.
Klokken er 15 en tirsdag eftermiddag i Foreningernes Hus i Gellerupparken, og fire kvinder sidder og lytter opmærksomt til læreren, der skriver flittigt på tavlen. Kvinderne er til undervisning i tyrkisk, hvor de er i gang med bøger for 1. klasse, specielt importerede fra Tyrkiet. Kvinderne var analfabeter indtil for ca. halvanden måned siden, hvor de begyndte at lære alfabetet på tyrkisk.
Zeynep Öztyrk, som er lærer, fortæller at kvinderne har gjort stort fremskridt på halvanden måned: ”Nu kan de stave sig frem til ord og kende forskel på de forskellige bogstaver – noget som de ikke har kunnet før.”
Svær start i Danmark
En af kvinderne, som bare vil kaldes Selma, har boet i Danmark i 46 år og aldrig lært at læse og skrive. Hun kan heller ikke dansk, andet end nogle få gloser.
Hun fortæller via tolk, at da hun kom til Danmark, var danskundervisningen meget mangelfuld og hun blev sat en klasse, hvor alle niveauer var samlet og læreren talte dansk til dem. Derfor lærte hun ingenting i det forløb.
På arbejdsmarkedet var hun på forskellige fabrikker, hvor man kunne klare sig med forskellige håndbevægelser.  Hvis hun kom til Danmark i dag, ville hun bruge mere tid på at lære dansk end hun gjorde da hun kom. I dag er danskkurserne niveaudelt, og derfor ville det måske være nemmere for hende.
Det er svært i hverdagen
Det er selvfølgelig ikke let at bo i Danmark, når man ikke kan dansk. Kvinderne har svært ved at handle ind, fordi de ikke forstår priserne og varerne på hylderne. De tager ofte et andet familiemedlem, gerne et af deres børn, med til at oversætte, men nogle gange går de alene. Så hvis der er en fejl på bonen, kan de ikke forstå det, og de går nogle gange glip af besparelser.
Kvinderne siger alle, at de har det godt med deres naboer, selvom de ikke kan kommunikere med dem. De bruger fagter, men de kan ikke invitere hinanden på kaffe, fordi de ikke kan have en samtale.
Har selv taget initiativet til kurset
Kvinderne tog for nogen tid siden selv kontakt til Brabrand Kvindeforening for at høre om muligheden for at lære at læse og skrive.  Kvinderne kendte hinanden fra tidligere arrangementer og ville derfor gerne lære alfabetet sammen.  De var meget ivrige efter at starte, og undervisningen forløber flydende.
De er lidt usikre på, hvad de vil efter de har lært at læse og skrive.  De vil gerne lære dansk, men er usikre på om de overhovedet kan lære det. ”Min hjerne er jo ved at være gammel,” griner den ene af kvinderne.