Kunstneren Beyra Dabla udstiller fra mandag d. 5. marts til 15. april malerier på Gellerup Bibliotek i bibliotekets åbningstid.

Beyra har vundet to priser. Begge i en malekonkurrence afholdt af Søstrene Greene, sidste var i 2011 og den første i 2008.

Ud over at male er Beyra også borgerjournalist på gellerup.nu. Her er hvad hun skriver om sig selv:

”Jeg kan lide at betragte livet fra sine forskellige vinkler. Borger-journalistikken er blot en af dem, og nu har jeg gjort come-back til den magnetiske frivillighed.
 
Udsprunget fra bioanalytikerfaget beskæftiges jeg nu som mentor på et socialt projekt. Sideløbende er min verden indhyllet i; maleriske farver på lærred, gemt poesi og historier faldet ud af min pen og gennemtyggede filosofiske tanker indsvøbt i papir.
 
En trang til at gengive en stemning og fortælle en historie har altid fanget mit hjerte”.

Beyra er autodidakt og maler i alle stilarter, men Beyra finder selv, at hun er bedst til at male naturalistiske malerier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.