Efter projektet Bydelsmødre har været en succes i Viby, bliver det taget op i Gellerup og Toveshøj med start 14. april.
Lone Hedelund, biblioteker på Gellerup Bibliotek, fortæller at bydelsmødre er et projekt, som handler om at få fat på kvinder, som bor i området og gøre den til en slags ambassadører. Disse lokale kvinder kender til deres område og ved, hvor de forskellige ting sker. 
”Projektet skal være rodfæstet i Gellerup og Toveshøj o,g derfor skal de tilknyttede og undervisere være baseret lokalt, fordi de på den måde kender til de lokale problematikker,” forklarer Lone Hedelund.
I Viby har ca. 20 kvinder fået diplom på deres kurser, og her i Gellerupparken og Toveshøj vil man gerne starte med 12 på holdet.
Det kommer til at foregå to formiddage om ugen, to en halv time hver gang, og enkelte lørdage i Café Perlen. Kurset kan betragtes som praktik, hvis man er ledig og man bliver ikke trukket i sine offentlige ydelser, hvis man deltager.
De skal være rollemodeller
Via denne uddannelse vil byudelsmødrene få bedre jobmuligheder og mulighed for at hjælpe andre, ved at fortælle andre hvad der sker i området.  De skal så blive i stand til at fortælle om f.eks. børneopdragelse, sund kost, dansk kultur og andre emner af almen interesse for forældre i Gellerup.

De skal dermed være rollemodeller som skal hjælpe andre mødre i området med erfaringsudvekslinger eller besvare eventuelle spørgsmål som den enkelte kan have.
Disse kvinders styrke er, at de ofte har rodfæste i de lokale etniske foreninger og kan deltage i forskellige tværgående aktiviteter, så man ikke kun holder sig til sin egen etniske gruppe, men også lærer kvinder med en anden kultur at kende. Så hvis man har lyst til at udforske sine egne resurser og gøre noget godt for andre, kan man bruge dette kursus. Man er også velkommen til at komme nogle enkelte kursusdage, men så får man ikke et diplom.
Den første kursusdag er den 14/4, og det hele er gratis.
Hvis man gerne vil være med til dette projekt, eller få yderligere informationer kan man henvende sig på Gellerup bibliotek: 89409640 eller på mail lhh@aarhus.dk