Her forsvinder facaderne sammen med tøjet

Gellerupbadet, søndag eftermiddag. Naturisterne er her hver søndag, og jeg er på opgave. Dette er en journalistisk opgave, som bryder med alle rutiner. Skal jeg gennemføre den på tilfredsstillende vis, er jeg nødt til at deltage i badningen, som Gud har skabt mig.
Blufærdig? Ja! – men kun på forhånd. Allerede ved synet af de første afklædte mennesker under bruserne afløses blufærdigheden af en høj følelse af respekt – det her drejer sig tydeligvis om noget helt andet end den misbrugte eksponering af kroppen gennem de sidste 40 år.
Som en familie
Hos naturisterne er alle velkomne. De fortæller, at de både har oplevet mennesker, der er kommet og har fået fjernet et bryst eller har vejet 100 kilo for meget. "Det er fedt, at mennesker bare kan sige til sig selv, at de kommer som de er. ”
Der er en åbenhjertig og livsglad stemning i svømmehallen. 17-årige Annesofie hygger med sin lille nevø på tre år. Hun er kommet i klubben, siden hun var seks år.
 "Altså, de facader, vi har det med at sætte op, forsvinder hernede. Alle er ens. Nogle er lidt for tykke, og hvad så? Man tager det ene og det andet tøj på i hverdagen, men bag tøjet er alle jo nøgne," siger Annesophie.
Men hvad er det så, der har gjort forskellen for dig?
"Der er ingen, der kan dømme mig, og ingen prøver på det – vi er bare de mennesker, vi er. Det giver en utrolig følelse af frihed," siger Annesofie.
Livredderens refleksioner
Oppe på trappen sidder livredderen, 24-årige Rikke Andersen. For hende er det et spørgsmål om tid, inden hun selv er med som aktiv deltager.
"Det her er noget, som mange mennesker kunne lære noget af. Min søster på 17 år har fortalt mig, at i hendes klasse er der seks elever, som har fået lægeerklæringer på, at de ikke kan deltage i idrætsundervisning, fordi de ikke tør vise sig nøgne – altså hvad er det for noget pjat!"
Respekt og beundring
Naturistforeningen er tydeligvist som en familie, og i en afsluttende refleksion med 17-årige Annesofie og Winnie, en kvinde i 50-årsalderen, om den utrolige åbenhjertighed, jeg har oplevet fra naturisternes side om livshistorier med mere – får jeg følgende udmelding.
"Vi føler ikke længere, at du er en fremmed. Og næste gang glæder vi os til at høre din livshistorie."