I torsdags var der reception i Tousgaardsladen for at fejre de tre nye ansatte, Ane Marie Hindhede, Grete Aagaard og Lars Skydsgaard.
Der var dækket op med ostebord og drikkevarer og venner af huset, og frivillige var mødt op for at byde de nye medarbejdere velkommen til Laden.
Ane Marie Hindhede, som er den nye husmand, bød alle velkommen og gik ivrigt rundt og snakkede med alle, der var kommet, og stillede velvilligt op til foto. Grete Aagaard, som er ansat halv tid, ligesom Ane Hindhede, og altmuligmanden Lars Skydsgaard, som er i Laden indtil september.
Grete Aagaard, som skal arbejde med børn mellem 7-14 år, har allerede arrangeret nogle fritidsaktiviteter i juli. Hun fortæller, at de har ansat to elever fra Tovshøjskolen, som skal arbejde 5 timer om ugen med at promovere Ladens børne- og ungdomsaktiviteter, gennem sociale medier og anden promovering.

”Det er en måde, hvor to lokale kan få et fritidsjob og lære ansvarlighed. De kender selvfølgelig de unge bedre end vi gør, og ved bedre hvilke kanaler de skal kommunikere igennem,” forklarer Grete Aagaard.
Aktiviteter til sommer
Grete Aagaard fortæller, at hendes projekt ”Med Unge Øjne” har arrangementer i løbet af sommerferien, hvor der blandt andet vil blive lavet en filmworkshop, hvor børnene kan lave små film. Derudover bliver der en bygge-workshop, hvor børnene kan lave deres egen mad og en bod at servere den fra. Nærmere oplysninger kan ses på vores hjemmeside.