Unge med minoritetsbaggrund befinder sig ofte mellem to kulturer og oplever nogle gange problemer, som de selv eller deres forældre gerne vil tale med andre om. Derfor har LOKK – Landsforeningen af Kvindekrisecentre – startet flere rådgivninger, som de kan bruge:
Forældretelefonen: 70 27 03 66
Forældretelefonen er et tilbud til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever udfordringer med at opdrage unge, der befinder sig i spændingsfeltet mellem to kulturer. Der er i den forbindelse også mulighed for personlige og tolkede samtaler med LOKKs professionelle rådgivere.
Rådgivningen er gratis.
Læs mere her
Hotline – særligt for etniske unge: 70 27 76 66
Hotline for unge med etnisk minoritetsbaggrund er åben døgnet rundt og den unge kan ringe helt anonymt og tale med en rådgiver om sine tanker og overvejelser. LOKKs professionelle rådgivere har tavshedspligt og har særlig viden om andre kulturer. Rådgivningen er desuden for både unge kvinder og unge mænd.
Anonym brevkasse
Den anonyme brevkasse er et tilbud henvendt til unge med minoritetsbaggrund, som er udsat for pres, trusler, vold og æresrelaterede konflikter. Det er muligt at skrive anonymt, og den unge får svar fra LOKKs professionelle rådgivere inden for to-tre dage.
Landsforeningen af Kvindekrisecentre