Eleverne på Tovshøjskolen taler i høj grad ”araber-dansk”, når de taler med hinanden i pauserne og uden for skoletiden. Dansklærer Anders Winding ser det imidlertid ikke som et problem i undervisningen.
Læs første artikel i vores sprogtema: interview med Modersmål-Selskabet
Han fortæller, at de fleste unge ikke har problemer med at skelne mellem korrekt dansk og wallah-sproget: ”Eleverne taler jo anderledes i pauserne, men jeg oplever, at de børn, der har et godt sprog, sagtens kan finde ud af slå over. Så er der jo selvfølgelig også nogen, der er så sprogligt svage, at de ikke rigtig formår at lægge det fra sig.”
Hvordan lærer man at tale dansk?
Anders Winding peger på, hvordan de unge lærer at tale dansk:
”Gellerup er det meste børnerige område i Danmark, så det er meget børn, der opdrager børn og lærer dem at tale dansk. Eleverne her på skolen har ikke etnisk danske kammerater, så dem, de spejler sig i og dem, de lærer sproget af, er ældre søskende og kammerater.”
Derfor er sproget præget af slang, arabiske udtryk og omvendte ordstillinger. De unge taler sjældent dansk med deres forældre, og wallah-sproget er helt naturligt når de unge taler sammen. Se de små interviews med tre unge her på siden.
De unge vælger altså ikke bevidst wallah-sproget, det handler mere om, at det er sådan man har lært at tale.
Wallah-sprog skaber fællesskab og identitet
Sproget spiller også en vigtig rolle i forhold til fælleskabet. ”Det er jo et fællesskab af bl.a. somaliere, kurdere og arabere, så det er jo en broget skarre, men de er sammen om noget. De er fælles om at være indvandrere, eller have forældre, der er indvandrere. Det er jo også en identitet, og sproget giver jo fællesskab. En ting er sproget, men en anden ting er identiteten i sproget,” siger Anders Winding.
Gennem sproget kan de unge altså signalere, at de er en del af samme fællesskab, og det er da også en af wallah-sprogets funktioner. Anders Winding fortæller, at brugen af de arabiske ord har været særligt udtalt hos de få etniske danskere, der har gået på skolen. Gennem sproget har de kunne vise tilhørsforhold.
Arabiske ord har overvægt, når unge taler sammen, uanset om de er somaliere, arabere eller tyrkere. Der er dog også tyrkiske ord i den fælles slang, eksempelvis ’Laa’ og ’laan’ som er små fyldord. De kender også ’hadi’, som svarer til ’jalla’.