Søskendeparret Hind og Yasmin Faris hænger fint på i X-Factor. Selv om antallet af deltagere på super boot-campen blev indsnævret fra 120 til 30, er de videre til næste boot-camp, og resultatet herfra kan ses på fredag.
Undervejs var der kriser, fordi dommerne havde bedt de to solister gå sammen i en gruppe. Det var ikke deres eget ønske. Dommer Anne Linnet sagde, at "…der er ting i jeres stemmer, vi er vilde med, – men I skal synge sammen. Vil I det?"
"Hvad hvis vi siger nej?" spurgte de to, men svaret var kontant: "Så er I ikke videre."
Med den klare udmelding var sagen klar – Hind og Yasmin var nu en gruppe, men det var et pres for dem, og Yasmin sagde udenfor, at "vi lyder ikke godt sammen."
Det gik alligevel OK i den næste sang, Can’t Take My Eyes off You, og trods lidt kiks i duetten afgjorde dommerne, at pigerne var videre.
Efter udsendelsen var der flere kommentar på pigernes fælles Facebookside – en fan skrev således, at "..du og din søster er bare fantastiske gode til at synge. Jeg har i hvertfald tænkt mig at stemme på jer."
Det er dog ikke sikkert, at der er noget at stemme om. Hind og Yasmin skal igennem endnu et nåleøje på den næste boot-camp, hvor 24 deltagere skal konkurrere om pladserne i live-shows. Anne Linnet har fået arbejdet med grupperne.
Det afgøres på fredag.
Se mere på Danmarks Radio X-Factor-side

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.