En ung pige sidder ved et busstoppested en mørk aften. Pludselig kommer en ung hætteklædt mand af anden etnisk herkomst løbende. De kender hinanden overfladisk fra studiet på universitetet, de hilser kort på hinanden.
Den unge mands mobil ringer, der følger en animeret samtale på et fremmed sprog. Han taler højere, sparker til jorden… Han lægger på og sætter sig ned. Pigen rykker sig på bænken, hun flytter sin pose over til siden modsat den unge mand, skutter sig, vender gradvis ryggen til… – og STOP! Så er scenariet sat for en omgang forumteater med D-factor.
Spillets regler
D-factor er mødt op på Søndervangskolen en torsdag aften. Lokalerne hedder passende Forum, for dette er de unges domæne, her har de deres daglige gang.
Denne aften fyldes rummet af omkring 70 unge, de er mødt op til et anderledes teaterstykke, hvor de skal være aktive og medspillende. Deres meninger betyder noget.
Argentinske Marcela fra D factor styrer slagets gang, hun sprudler af engagement, præsenterer reglerne og lægger linjen for aftenen. Hun er ordstyrer og indpisker, inddrager de unge, motiverer dem til at blande sig og kommentere. Og inden længe er publikum levende involveret.
Udsagn sat på spidsen
De fem skuespillere af forskellig etnisk herkomst illustrerer det omgivende samfund af unge på godt og ondt. Der lægges hårdt ud med sætninger som ”danske unge er altid fulde.” ”Indvandrerpiger tvangsgiftes.” Eller ”jeg troede alle danske mænd var bøsser, i mit hjemland laver mænd ikke mad og skifter bleer,” og ”danskere gider kun hænge ud med danskere.”
Publikum skiftevis hujer og buh’er, der er engagement fra start. I de efterfølgende to timer oplever de unge situationer som bla. involverer debat om tørklæder og situationen mellem et dansk/arabisk kærestepar og deres familier. De unge inddrages og indtager i nogle situationer scenen selv og spiller med i en sådan grad at de professionelle får kam til deres hår!
Hvad skete der ved busstoppestedet?
For at vende tilbage til start med situationen ved busstoppestedet, og for at illustrere forumteater gav Marcela de to unge ”lyd på deres tanker”, og så så det helt anderledes ud.
Den unge mand forklarer efterfølgende telefonsamtalen for den unge pige. Samtalen drejede sig selvfølgelig ”bare” om fodbold, hans hold tabte – det kan få alle unge mænd op i det røde felt. Og pigen, hun skuttede sig og rykkede væk, for hun har posen fuld af øl, og er lidt flov over det, ”han skal jo ikke tro jeg er sådan en, der drikker”… Tingene sat i perspektiv og set i alternative scenarier.
