Rapmusik, utilpassede unge, enkemænd og en dement kvinde er nogle af de elementer, som teaterstykket Bygning 4-7-12 indeholder. Fra den 17. april kan det ses på teatret Svalegangen i Århus C.
Bygning 4-7-12 henviser til de bygninger, som skal rives ned i Gellerup i forbindelse med Helhedsplanen. Teaterdirektør Per Smedegaard ved godt, at det er de forkerte bygningsnavne, men at disse bygninger var de første, der blev præsenteret i planen. De blokke, som skal rives ned, hedder i virkeligheden A11, A12 og A14.
”Jeg bor selv tæt på Gellerupparken og har længe været interesseret i områdets udvikling.”
Jamal og Ali med specielt venskab
To af de gennemgående karakterer i stykket er Jamal og Ali. Jamal er enkemand med fire børn, som danner et specielt venskab med den 10-årige Ali, som mangler en voksen rollemodel. Man følger Jamals kamp for at skabe et godt liv for sine børn efter moderens død, hvor Gellerup er scenen, men mennesket klart er i centrum. Fordi der er så megen forvirring om helhedsplanen, og hvor familien skal bo, går Jamals kone igen som spøgelse, indtil familien har fundet et nyt sikkert sted at bo.
Der medvirker også et ældre ægtepar, hvor konen er ved at være dement og kun liver op engang imellem i sin kolonihave mellem blokkene. Per Smedegaard forklarer, at stykket kan være lidt sentimentalt, blandt andet hvor kvinden siger: ”I kan rive mine blokke ned, men bare ikke tage min have.”
”Selv om stykket indeholder alvorlige emner, er den ikke tænkt som en politisk kommentar, vi vælger ikke side, men lader folk selv danne deres egen holdning,” understreger Per Smedegaard
Cha-D medvirkerDen lokale rapper og lærer på Rap Akademiet Cha-D optræder også i stykket, og han har skrevet musikken.  Han er meget begejstret for Cha- Ds musik, som han opdagede gennem Rap Akademiet, og fik ham derfor til at skrive numre til stykket. Cha-D skal ikke spille med i stykket, men hans musik fungerer som en lydkulisse og en kommentar til scenerne i stykket.
Per Smedegaard oplyser, at beboere i de første 14 dage stykket kører, kan komme ind for 40 kr. hvis de kan bevise, at man bor i 8220.  Efter at vi på gellerup.nu har overværet nogle af prøverne, kan vi oplyse, at stykket ser både spændende og vedkommende ud.
Vind billetter
Du kan vinde to billetter til forestillingen, hvis du senest 12. april sender en mail til birger@bydele.dk og fortæller, hvad de tre nedrivnings-dømte boligblokke hedder i virkeligheden. Læs evt. artiklen herover!
Vi har fået 10 billetter fra Svalegangen, som vi udlodder til fem vindere. Hvis du vinder, bestemmer du selv, hvilken dag du vil se forestillingen.
Find spilledagene på www.svalegangen.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.