Søndag i storebededagsferien (28. april) er der masser af muligheder for børn, der møder op ved Globus1: der er Anatolien Børnefestival. Anatolien er udtryk for hele den tyrkiske region, som ligger i Lille-Asien.
Brabrand Kvindeforening og Brabrand Ungdoms- og Kulturforening plejer at lave årlige afslutninger med børn og unge. Men i år bliver det større:
"Vi har i år valgt at arrangere en multikulturel Anatolien Børnefestival. Den har til formål at vise den anatolske kultur og de kulturelle rigdomme og mangfoldigheder på børneniveau," siger Serpil Basara fra arrangørerne.
Programmet til Anatolien Børnefestival indeholder kulturelle indslag med forskellige tyrkiske børneklubber. Derudover vil der være rig mulighed for at opleve den regionale madkultur, regionale/traditionelle klæder, oplevelser af hverdagen med de kulturelle værdier.
I løbet af dagen er der eksempelvis disse tilbud:
- Dukketeater
- Tryllekunst
- Maskot Show
- Osmannisk Band
- Ansigtsmaling
- Konkurrencer
- Lodtrækninger
- Tyrkisk køkken
- Hoppeborg
- Børnekoncert (Burak Sezen)
Det koster 20 kroner at komme ind. Til gengæld er man med i lodtrækningen om en flybillet. Dagens overskud går til brøndprojekt i Afrika via Hasene
Følg med på Facebook