På generalforsamlingen i januar sagde formand for Viby Syd Idrætsforening, Rosita Ahmadian, at de stiler efter at få medlemstallet op på 150. Nu, fem måneder efter er medlemstallet langt over målet, og foreningen er meget tilfreds.

Opskriften på succes
Efter en periode med faldende medlemstal og en del udfordringer er VSI stærkere end nogensinde. Foreningen har udvidet sit repertoire af aktiviteter, hvor der bl.a. er kommet det populære tilbud om cirkeltræning, medlemstallet er steget og er på ca. 170 medlemmer, der er kommet styr på kontingentopkrævning, og foreningen er blevet meget stabil.

”Vi er meget tilfredse. Sammenligner jeg foreningen i dag med for to år siden, kan jeg tydeligt se udviklingen. Især kvindeafdelingen er blevet meget stabil,” fortæller Rosita Ahmadian, der er meget glad for at være formand for en rigtig multikulturel idrætsforening.

”Succesen skyldes, at vores medlemmer har respekt for foreningen og for de frivillige, og at vi har nogle dygtige og stabile frivillige, der ved siden af arbejde, studie, familieliv og alt andet, tager sig tid at være frivillige i foreningen enten som bestyrelsesmedlem, fodboldtræner eller instruktør på et af kvindeholdene.”

Stadig en del udfordringer
Rosita Ahmadian erkender, at der fortsat er en del udfordringer, som foreningen forsøger at løse på bedste vis.

”Der er er udfordringer i alle idrætsforeninger, men vi kan se, at det bliver bedre og bedre. Det er med til, at vi kan holde motivationen oppe.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.