Deltagerne på Rødding Højskoles journalistlinje, som i går skrev om en guidet rundtur i Gellerup, skriver her om baggrunden for projektet:
Gellerup Museum og 28-årige Andreas Mejer Jensen fra antropologvirksomheden Gemeinschaft initiativtagere til projekt ”Bag om Blokken”. Her i Aarhus Festuge inviterer de folk til rundvisning og personlige beretninger i Gellerupparken.
Som dreng har han selv boet i Aarhus, men bor nu i København, hvor han studerer antropologi. Gennem sin uddannelse har Andreas beskæftiget sig med konflikter, stater og befolkninger i Mellemøsten, men han er ikke selv religiøs.

Men med 80 forskellige nationaliteter i Gellerup har et projekt som dette har dog alligevel fanget Andreas. Han mener, at projektet indtil videre helt klart har været en succes.
Det skal bære sig selv
"Selvfølgelig i en lille skala, men alligevel. Mit ønske er, at det kan komme til at bære sig selv i Gellerup fremover, men det kræver en indsats for at sikre, at det er ordentligt forankret. Det er det, jeg arbejder på nu."
Han fortæller også, at indbyggerne i Gellerup har taget positivt imod det nyopstartede projekt. Det har tilmed haft en positiv effekt på Gellerups omdømme, hvor de besøgende har fået afkræftet eventuelle fordomme og er gået derfra med et helt nyt syn.  Med idéen om en gentagelse af projektet håber han, at det vil møde endnu mere opbakning fra beboere og resten af samfundet.
Det håb bliver faktisk opfyldt, idet beboerguider er en del af den kommende boligsociale helhedsplan.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.