Hvad er op og ned i alt det her med hash i Viby Syd? Hvad mener beboerne – og hvor meget ved vi egentlig om handel og misbrug her i området?
Nogle af svarene findes i den rapport – med kortlægning og handlekatalog – som er blevet udarbejdet om hash i Viby Syd. Kommunen og de to boligforeninger har samarbejdet om at kortlægge problemet, interviewe beboere og opstille mulige veje for forældre og andre, der har mistanke om handel med eller misbrug af hash.
Gruppen bag rapporten har talt med en række fagpersoner og beboere i Viby Syd for at kunne kortlægge, om der er hashhandel, og om beboerne er bekymrede i den forbindelse. Svaret er i begge tilfælde: Ja. Der handles åbenlyst, og en del beboere er bekymrede for udviklingen, og de ønsker hash-handelen stoppet.
Gruppen besluttede også at holde et borgermøde om hash – det holdes i aften torsdag på Søndervangskolen.
Her har du mulighed for at læse rapporten, som er et PDF-dokument på 34 sider.
Åbn’ rapporten her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.