• Kunne du tænke dig at blive bedre til fodbold?
  • Kunne du tænke dig at blive bedre til at undervise?
  • Drømmer du om at blive træner?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, er der noget for dig, som bor i Viby Syd. Det hedder Idræt+, er gratis og for unge i alderen 15-19 år.
Starten går på onsdag den 25. september kl. 15.30-18.30. Du møder omklædt på Viby Gymnasiums fodboldbaner. Hvis du kan nå at tilmelde dig via dette link, er det fint.
Generelt om træneruddannelsen
På træneruddannelsen lærer du en masse om at træne børn i fodbold. Uddannelsen lægger meget vægt på, at det er praktisk undervisning, hvilket betyder, at du hele tiden selv er fysisk aktiv samtidig med, at du får en masse viden om, hvad det vil sige at undervise i fodbold.

Vigtige oplysninger

Uddannelsen foregår på 4 onsdage samt en fredag, hvor vi skal på stadion.

Onsdag d. 25/9, 2/10, 9/10 samt 23/10. Alle gange fra 15:30 – 18:30.

Fredag d. 18/10 fra kl. 17.00 – 21.30 (AGF – FC Nordsjælland).

Husk fodboldstøvler og træningstøj til alle onsdage!!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.