Juleferien kan være meget andet end julefrokoster, konfekt og familiekomsammener. Første og anden juledag har børn og unge i hele Aarhus nemlig muligheden for at spille fodbold mod hinanden i det populære Gellerup Cup.
Turneringen foregår i Globus1, og prisen for at være med er kun 5 kroner pr. spiller for ungdomsspillere og 10 kroner for seniorspillere.
Onsdag den 25. december spiller U7-U8, U11-U12, U15-16 og pigerne.
Torsdag den 26. december er det U9-U10, U13-14 og senior+16år.
Alle hold kan være med, dog er det nødvendigt at tilmelde sig inden. Fristen for tilmelding er tirsdag den 24. december kl. 17, enten i KLIG, Dortesvej 47, 8220 Brabrand, eller kontakt Mac på telefon 51 83 72 92.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.