”Det har været et meget godt besøg og en god oplevelse. Her har man haft mulighed for tæt snak og åben dialog med rektoren og studievejlederen.”
Det er et af de udsagn, som en forældredeltager kom med efter et besøgt på Langkær Gymnasium. Besøget fandt sted onsdag d. 5. marts. Deltagerne i besøget er nogle forældre til unge, som er på vej til ungdomsuddannelser.
Begge parter, forældrene og rektor Anders Østergård og studievejleder Anne Pedersen, har været glade for besøget, som kan fremme samarbejdet mellem gymnasiet og forældrene.
Nysgerrighed og indsigt
Det var præget af en stor nysgerrighed, interesse og en åben dialog. Forældrene fik bedre mulighed for at lære Langkær Gymnasium at kende indefra.
Besøget gav dem en grundig indsigt i studieretninger, hjælpe- og støtteordninger, institutionens værktøjskasse, mere viden om, hvordan forældrene kan støtte og følge deres børns studiegang. Forældrene fik en oplevelse af studiemiljøet ved at blive vist rundt i gymnasiets gode faciliteter, der danner rammen for Langkær Gymnasium som et ’godt værested og dermed et godt lærested’, hvilket er institutionens eget slogan.
Besøget er en af række aktiviteter, som ”Forældre på Banen” og forældre arbejdsgruppe har planlagt at gennemføre. De er bl.a. besøg til Århus Tech, Sosu-skolen, Århus Købmandsskolen og andre uddannelsesinstitutioner, temaaftner, informationsmøder, foredrag og workshop til forældre. Disse aktiviteter har til formål at medvirke til fremme forståelsen for de forskellige forhold og udfordringer, der kan være af betydning for forældres relation til deres børns skolegang, uddannelsesvalg og fritidsliv. Aktiviteterne skal samlet set være med til at give forældrene en bedre forståelse for og viden om det danske uddannelsessystem, så forældrene bedre kan støtte deres børn i et uddannelsesvalg, som svarer til deres børns kompetencer og egne forventninger.
Besøget var arrangeret af ”Forældre på Banen” og en forældregruppe i samarbejde med Langkær Gymnasium.
Fakta:
Forældre på Banen er en særlig indsats, der skal styrke arbejdet i Get2Ed, som er et samarbejdsprojekt mellem klubber, skoler og foreninger i Gellerup og Toveshøj. Den er et af de mange tiltag i den boligsociale helhedsplan, som Det Boligsociale Sekretariat kommer til at implementere.
”Forældre på banen” er støttet af BFAU (Undervisningsministeriets kampagne ’Brug For Alle Unge’) og Brabrand Boligforening afdeling 4 og 5.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.