Den Kurdiske Komité inviterer beboerne i Gellerup og resten af Århus til et arrangement om Kurdistan og Halabja-massakren i Foreningernes Hus søndag d. 16. marts 2013 kl. 13:00
Det er tid til at minde Anfal og Halabja-massakren, som fandt sted for nu godt 26 år siden.
Hvad er Anfal?
I februar til september 1988 fandt Anfal-kampagnen sted i Kurdistan. Anfal er Saddam Husseins folkemord på kurderne i Sydkurdistan. Verden fik åbnet øjnene op for det tragiske folkemord mod kurderne, hvilket var og stadig er noget voldsomt og grusomt mod menneskeheden.
En dag om kurdernes kultur
Alle er velkommen, uanset hvor man kommer fra i verden, også uanset om man er mand eller kvinde, ung eller gammel. Grib chancen og hør mere om kurdernes kultur og historie!
Under arrangementet vil der blive fremvist en lille video, holdt foredrag på dansk, kurdisk og evt. arabisk. Der vil også blive vist billeder af Halabja. Der vil være mulighed for kaffe, te, sodavand og kage (både dansk og kurdisk).