Efter otte år snakker politikere i Aarhus Kommune stadig om busning af børn som en midlertidig løsning. Indtil man finder et bedre alternativ.
Siden 2006 har Aarhus Kommune benyttet sig af muligheden for at sprogscreene og busse de børn, der har behov for sprogstøtte. Det er de stort set ene om på landsplan.
Der er politisk bevidsthed om, at ordningen ikke er optimal:
”At gøre ingenting er ikke en mulighed, for så vil mange af de her børn virkelig få en dårlig skolegang,” mener medlem af byrådet Thomas Medom (SF).
Men er manglen på det bedre alternativ efter otte år blevet en ’sovepude’ for politikerne, når de snakker om ordningen?
Busning kan gå i sig selv
”Der er en udtalt tendens fra politikernes side til, at ordningen bliver set som midlertidig, det har der været helt fra starten, men jeg mener ikke, at man kan tale om en ’sovepude’. Ordningen har jo kørt parallelt med en stor sproglig indsats helt ned i vuggestuer og børnehaver, hvilket vi ser de positive effekter af nu,” mener Pauli Johansen, chef for Pædagogik og Integration under Børn og Unge i Aarhus Kommune.
De nye sprogtests for skolestartere i 2014 viser nemlig, at kun 40 nye skolestartere i år henvises til en modtagerskole, det er 10 færre end sidste år. Heraf har 12 børn endda selv valgt henvisning på grund af søskende på modtagerskolen.
”Hvis det positive mønster fortsætter, så kan man jo håbe på, at ordningen simpelthen går i sig selv,” siger Pauli Johansen, der understreger, at kriterierne for en henvisning ikke har ændret sig siden 2006.
Effekt af busning er ukendt
Kritikere har fremhævet udeblivelse fra skolen i forbindelse med aflyst eller misset bus, dårligt udgangspunkt for skole-hjem samarbejde og for høj vægtning af sprog i forhold til resten af barnets sociale liv som problemer ved busning.
Dertil kommer et årligt beløb på 13 mio. kroner til busning fra kommunens budget på skoleområdet, som kunne have været brugt direkte på skolerne. Omvendt ser det ud til, at ordningen også skaber gode resultater. Undersøgelser viser, at børnenes dansk er blevet bedre.
I foråret blev busordningen brugt som en del af forklaringen på stigende afgangskarakterer for tosprogede elever på skolerne i Aarhus.
På den anden side har en heldagsskole som Søndervangskolen med 90 procent tosprogede børn haft samme positive karakterudvikling, uden at sende børn væk i bus. 
