Husk grundlovsdagen torsdag – med naboskabstema
På terrassen med blomster, stenovn og rislende vand på Janesvej har Ibetssam skabt en lille oase, som er et naturligt samlingspunkt for naboerne på solrige dage.
Der er kaffe på bordet med mælk og sukker på den arabiske måde. Plus lakridskonfekt og tyske karameller.
Ibetssam sidder i solen, tænder en smøg og ryger den, så røgen blander sig med røgen fra vandpiben, som er i gang på den anden side af bordet:
”Min mand er ikke så glad for at være alene. Han kan godt lide, når der er mange mennesker omkring ham. Derfor er vi tit her, vi får besøg næsten hver dag og altid af mine to naboer,” fortæller hun.
Naboer i tre år
”Når det er godt vejr, sidder vi her i haven. Vi snakker om mad, og hvad vi skal lave til aften. Så griller vi tit om aftenen.”
Og så er der Hanan, hun kommer lige fra etagen ovenover, hvor hun bor:
”Nej, jeg bor ikke ovenpå, jeg bor her,” siger hun og slår ud med armene, da hun træder ud på terrassen og hilser på det lille selskab.
Ibetssam tager sin mobil frem og viser de nyeste billeder, som Hanans datter har sendt til hende:
”Hanans datter bor i Sverige, og når hun sender billeder hjem, så er det til min telefon. Så viser jeg dem videre til Hanan,” fortæller hun.
Ibetssam og Hanan har været naboer nu i tre år. I starten lærte de hinanden at kende gennem en fælles nabo, der boede på Toveshøj i tyve år, men som i dag bor i Tilst.
”Nu spiser vi næsten sammen hver dag. Vi hjælper hinanden, fx med rengøring.
Hanan bor alene, men det er kedeligt at spise selv, så hun spiser tit med her, og så hjælpes vi med maden,” fortæller Ibetssam.
Hubas åbne hjem
På en anden terrasse på Lenesvej sidder også en gruppe naboer og nyder solen hjemme hos Huba, hvis hjem, ligesom Ibetssams, altid er åbent for besøgende:
”Vi laver ikke rigtigt aftaler, her kommer alle bare forbi til kaffe og te,” siger Huba.
”Det betyder meget for os at have kontakt med naboerne, da vi ikke har nogen familie her. Vi bor ikke i vores hjemland, derfor behandler vi hinanden som familie,” siger Rema, som er en af naboerne, der i dag er på besøg hos Huba.
En anden nabo, er enig: ”Min nabo er min søster, som jeg ikke har her,” siger hun.
Og hvad så, hvis ikke man kender sin nabo og gerne vil lære dem bedre at kende?
”Man kan jo starte med at hilse på hinanden. Snakke om lidt af hvert, når man mødes på trapper eller udenfor døren og på den måde stille og roligt lære hinanden at kende,” foreslår Rema.
”Eller man kan banke på og låne en kop sukker eller noget andet, og samtidig få hilst på og snakket,” siger Huba, og en anden nabo supplerer: ”Det er også fint at være mere direkte. I vores hjemland byder man altid en ny nabo velkommen med kaffe, te eller mad.”
Et sidste råd får latteren frem på terrassen: ”Man kan jo også bare skrue op for TV’et og banke hårdt i gulvet, så skal man nok få kontakt.”
