’Åbent hus i Københavns stormoské’, eller Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, som det oprindeligt hedder. Sådan reklamerede man over Facebook og rundt i gaderne op til den officielle åbnings dag, som var den 19. juni. Debatterne omkring det nye center var uendelige, spækket med politiske og religiøse synspunkter, men for mig var det noget helt særligt.
Hamad Bin Khalifa Civilisation Center er på 5000 kvm. og er designet i to dele, kulturcenter og moské-del. Den driftsansvarlige for centeret er Dansk Islamisk råd.
Finansieret af Qatar og moské med minerat og kuppel er det eneste man ved om centret – hvis man altså ikke selv har set den. Tager man selv derover og hopper på en guided tur, vil man finde ud af, at centret er meget mere end det.
Hentede hjælp i Aarhus
Åbningsdagene varede i tre hele dage, man forventede flere tusinde besøgende, og når det er så stort et arrangement, har man brug for så meget hjælp som muligt. I København var antallet af frivillige ganske enkelt ikke nok til at dække arrangementet.
Min rolle som frivillig var at skulle guide gæsterne rundt, og da jeg har en masse guideerfaring i bagagen, så var det perfekt.
Udover at det er den første ”rigtige” moské i Danmark, så er centret et godt eksempel på en moskés funktion og betydning for muslimerne. Centret vil være en aktiv del af Københavns-området, og det vil være en brobygger mellem Islam, den muslimske kultur og det danske samfund. For mig var dette smukke melodier i mine ører.
Moské og fitness cent
Når man er guide, møder man mange mennesker med forskellige baggrunde og kulturer, og det handler om at give dem det bedste indtryk af stedet, fordi mange af dem også kommer med fordomme, som man skal gøre op med.
Jeg oplevede, at der i en gruppe altid var nogen, som var skeptiske med et spydigt blik og kritiske spørgsmål under guideturen. Når de så fandt ud af, at der er kontorer, mødelokaler, biograf, dagcenter for ældre, ungdomsklub, bibliotek, som alle har adgang til, så begyndte der så småt at vise sig et smil på læben, og kropsholdningen blev mere afslappet.
Ja, alle må bruge det!
Men helt positive blev de ikke, og det store grin viste sig først, da de så centerets topmoderne fitnesscenter og når jeg så dem i øjnene, kunne jeg altid fornemme spørgsmålet, som plagede dem mest: Må alle bruge den? Og som den skarpe guide man bør være, så understregede jeg igen for 100. gang, at – ja, alle har adgang, så længe der ikke er ballade. Ja, hele centret er åbent for alle, der har respekt for det og forholder sig i fredeligt og roligt.
Men det bedste ved det hele er, at selv om man taler om en bygning som er financierer af Qatar, så er det ikke en bygning fra Mellemøsten, som er blevet placeret i Danmark, men det er en dansk moské, med den enkle hvidkalkede facade- og siger det måske ikke allerede hér noget om, hvor centret er på vej hen?