"Same But Different" var titlen på vores lille fotokonkurrence på gellerup.nu Vi bad om nogle bud på noget velkendt, men som fremtræder på en ny måde.
Vi fik to forslag i alt – det var ikke meget! Men så har vi da lært, at der nok skal en hel million på højkant for at få nok forslag. Eller også skal det være et mindre kompliceret emne….?
Vinderen blev Sean Ryan Bjerremand, Gudrunsvej – tilfældigvis også borgerjournalist hos gellerup.nu. Han har indfanget bruddet på det velkendte Gellerupparken. Vejarbejdet ændrer adgangsforholdene, og det er et af de første tegn på alt det, som vil forandre bydelen.
Sean har vundet et gavekort på 200 kroner.