Bydelsmødrene i Gellerup har haft valg til bestyrelsen. Her blev Maysaa Hassanein valgt som forkvinde og Saousanne El Abbas som næstforkvinde. Ellers består bestyrelsen af Farhiyo Abukar, Shamso Muqtarwardere og Nasra Khalif. Shukri Mahad er suppleant, og Nahed El Baba er kasserer.
Kvinderne er det team, som bl.a. laver programmet for efteråret. De er netop nu ved at bestemme, hvordan den nye sæson skal tegne sig.

Nyt kursus
I midten af november starter et nyt kursushold, hold 4, af bydelsmødrene. Og de allerede uddannede bydelsmødre arbejder på at få flere med. Pjecer skal revideres, og der arbejdes på en kampagnedag.

Hvis du vil være med i bydelsmødrene, så mød op til åben café om fredagen kl. 10-12. Det foregår i Beboerhuset Yggdrasil hver fredag.
Udover morgenmad, hygge og snak vil der være oplæg og kursus bl.a. over følgende temaer:

  • Hvordan søger du praktikplads?
  • PTSD (post traumatisk stress syndrom)
  • Kvindesygdomme
  • Omskæring af kvinder
  • Kursus i foreningsarbejde
  • Fællesmøde med de andre bydelsmødre i Århus

Bydelsmødrene har 10.000 kr. på kontoen, og Maysaa Hassanein har søgt to puljer under Socialministeriet. I bestyrelsen finder de i samarbejde med de andre Bydelsmødre frem til, hvad pengene skal bruges til.
Alle tages med på råd i forhold til oplæg og kurser. For Bydelsmødrene er det vigtigt at kursets indhold farves af deltagernes behov og interesser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.