I udkanten af Gellerupparken bor Hanaan Yusuf og hendes fire små piger – og de år alle sammen med tørklæde, selv den yngste på seks år. Dette er ikke et særsyn i den muslimske verden, men familien møder alligevel megen modstand, i særdeles indenfor det muslimske miljø.
Hanaan fortæller, at det både er voksne og børn der undrer sig: “Når de ser mine piger, tror nogle, at jeg har presset dem til det,” siger hun. Men problemet mærkes i særdeleshed i skolen, hvor Hanaans døtre flere gange er blevet udsat for drillerier af de jævnaldrende børn.
Hvorfor, fristes man til at spørge? Det samme gør Hanaan. Hun understreger at hendes piger selv har valgt det, og at hun endda har bedt dem lade være. Seks år er en tidlig alder at begynde at bære tørklæde, det mener hun også selv, men for tidligt synes hun ikke det er.
“I Islam må man selv vælge,” siger hun.
Ser ikke noget problem
Pigerne ser op til deres mor og til ældre veninder, og da både Hanaan og de ældste døtre selv bærer tørklæde, virker det blot naturligt, at de yngste døtre ønsker at gøre det samme. Derfor ser Hanaan heller ikke noget problem i døtrenes tørklæder og forstår ikke, at andre ser det som et problem.
”Det er jo blot et tørklæde, og ligesom en muslimsk pige eller kvinde kan vælge ikke at bære tørklædet, turde hun også kunne vælge at gøre det,” mener Hanan. Det hele handler om traditioner, opdragelse og personlige valg.I grunden ønsker hun blot, at pigerne kan få lov til at bære tørklæderne, som de selv har valgt det, og at…“folk bør ikke blande sig i andres liv!”
