Denne gang lykkedes det at få flere kandidater til Samvirkets styregruppe, end der skulle vælges. 12 stillede op, og seks af dem blev valgt på Samvirkets årsmøde, og det gav en god stemning hos de knapt 80 fremmødte, at så mange ville gøre et stykke arbejde i Samvirket.
Følgende blev valgt efter den skriftlige afstemning:
- Lone Hedelund
- Chadi Ali Kayed
- Walid Mahmoud
- Hanaan Ahmed
- Awil Ade
- Nadia Ahmed Helmy
De øvrige blev valgt som suppleanter:
- Dan Kristensen
- Elsebeth Frederiksen
- Shire Abdirahman Ahmed
- Nabil Murra
- Solvej Pedersen
- Maysaa Hassanein
Da de 12 kandidater præsenterede sig, gik det igen hos de fleste, at når man gør et stykke frivilligt arbejde gennem Samvirkets styregruppe, så gavner det ikke kun Gellerup – man får selv meget ud af at være med.
De seks valgte træder nu sammen med de "udpegede" medlemmer, som er ansatte i Gellerup samt fra de to afdelingsbestyrelser. De starter med en arbejdsdag, og i løbet af året er der desuden fire planlægningsmøder forud for hvert kvartalsmøde i Samvirket.