Normalt tog den muslimske ungdomsforening ”Budskabet” altid ned til byen for at sprede sit budskab til alle mulige mennesker. De prøvede at få opmærksomhed fra de mennesker, der gik forbi deres telt, så de kunne fortælle om islam. Men denne gang havde de noget mere opsigtsvækkende i tankerne.
Budskabet holdt et arrangement i Foreningernes Hus, hvor der kom cirka 70 mennesker. Der blev reciteret lidt koran af Khaled Edwan. Afaf Zeid fik ordet for at fortælle, hvad Budskabet er, og hvad foreningens formål er.
Abdul Wahid Pedersen fortalte lidt om det, han gik igennem, før han fandt religionen islam og konverterede.
Lalla var imponeret
I pausen talte jeg med Lallah Ravand, der er er 21 år gammel.
Det, hun forventede af dagen, var at få bedre indsigt, i hvad Budskabet er, hvad det står for, hvad dets formål er og hvad det kan tilbyde. Det meste, der havde fanget Lallah, var Budskabets ideer og fremgangsmåde, hvor de tager fat i ikke-muslimer og udspreder budskabet omkring, hvad islam er.
”Jeg synes, at det har været kreativt, og det har ikke været teoretisk snak. Jeg synes, det er meget opfindsomt og kreativt, den måde de gør det på. Det er meget imponerende,” sagde Lallah.
Lallah var meget interesseret i at blive medlem, så direkte efter vores lille interview meldte hun sig til Budskabet.
Styrker og svagheder
Arrangementet sluttede med et workshop af Osama Salame, hvori Budskabets medlemmer arbejdede med Budskabets SWOT-analyse – altså, hvad hvad styrke, svaghed, muligheder og trussel kan være for foreningen. SWOT står for Strenght, Weakness, Opportunities og Threats.