Vil du være Bydelsmor i Gellerup? En bydelsmor er en kvinde, som hjælper med at fortælle andre kvinder i Gellerup-Toveshøj om, hvad der sker, hvad deres pligter og rettigheder er, og om børneopdragelse, sundhed, skole og så videre.
På tirsdag d. 17.2 starter uddannelsen af et nyt hold Bydelsmødre – det er hold 4.
Som sædvanlig er det i Yggdrasil og kl. 10.

Projektleder, bibliotekar Lone Hedelund, fortæller, at 11 alllerede har tilmeldt sig.
"Vi håber selvfølgelig, at der kommer mange flere. Især håber, vi at holdet vil afspejle de mange forskellige etniske nationaliteter, der bor i lokalområdet."

Hver tirsdag
Kurset foregår hver tirsdag formiddag fra kl. 10.00 og kl. 12.30. Kursisterne er velkommen til kun at komme nogle gange, men så kan man ikke modtage diplom.
"Du er også velkommen om fredagen i Åben Kvindecafé sammen med de uddannede
bydelsmødre og andre interesserede kvinder fra lokalområdet. Det foregår også i
Café Perlen mellem kl. 10.00 og kl. 12.00," står der i en flyer om kurset.
For at modtage et diplom, skal man minimum deltage fire fredage.
Info og tilmelding
Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek, Gudrunsvej 78, mail: lhh@aarhus.dk, tlf. 2683 8010 eller på mailadressen: bydelsmor8220@hotmail.com

Uddannelsen som Bydelsmor varer 26 uger, så du er færdiguddannet i slutningen af juni.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.