Fra lokalpolitiets døgnrapport for onsdag:
Kl. 16.30 gik kollegerne en tur i Bazaren og traf her to unge mænd på henholdsvis 17 og 19 år. De var begge i besiddelse af hash, hvorfor de blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De kan begge forvente en bødestraf.
Derudover var den 19-årige i besiddelse af en peberspray, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Kl. 19.39 blev to mænd på henholdsvis 30 og 31 år truffet på Janesvej. De udviste mistænkelig adfærd, hvorfor de blev visiteret. Den 30-årige fandtes i besiddelse af  en del opdelte hash-klumper, hvorfor lokalpolitiet antager, at de var beregnet på salg. Han blev herfor sigtet for den alvorlige paragraf i Lov om euforiserende stoffer.
Den 31 blev fundet i besiddelse af hash til eget forbrug og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

De kan begge forvente en bødestraf.

Stenkast mod håndværkere
Derudover fik vi oplysninger om, at håndværkerne der arbejder i området i forbindelse med nedrivningen af blokkene, blev udsat for stenkast. Udført  af nogle drenge.

De opsøgende medarbejdere fra Klubberne i Gellerup traf drengene og fik en samtale med dem.
Politiet advarer om, at stenkast samt ophold på byggepladserne kan medføre alvorlige skader på personer og materiel, hvorfor politiet tager disse sager meget alvorligt.