Hvad har maling med tryghed og fælleskab i opgangen at gøre? Og kan lidt friske farver på væggene forebygge hærværk i blokkene?

Ulla Bording Jørgensen fra Blokambassadørerne er ikke i tvivl:

”Lige nu er fire opgange på Lenesvej ved at blive malet. Det brugte vi som en anledning til at kontakte beboerne, holde møde med dem og snakke om trivsel og tryghed. Men også om at holde området rent og forebygge eller anmelde hærværk. Blokambassadørerne har været ude at stemme dørklokker, for det er vigtigt at få så mange som muligt med,” lyder det fra Ulla Bording Jørgensen.
Børn pyntede op til ramadanen
Tre af de møder, der har været med opgangens beboere, var”stående møder” ved indgangsdøren til opgangen. Det fik flere voksne og unge til at komme forbi og give deres besyv med. Mens de voksne holdt møde, lavede børnene pynt til opgangen til den kommende ramadan-fejring.

Erfaringerne fra trappe-møderne har været positive, fortæller Ulla Jørgensen:

”Vi har fået en rigtig god snak. Alle er enige om, at der skal være rent og pænt. At man godt selv kan samle affald op, der ligger og flyder. Og at man kan sige til børnene – og om nødvendigt deres forældre – at man skal huske at bruge skraldespandende.
Det er alt sammen et led i vores samlede, langsigtede indsats mod hærværk og uro: For al erfaring viser, at folk, der bor i rene og pæne omgivelser, føler sig mere trygge og får det bedre,” slutter Ulla Bording Jørgensen fra Blokambassadørerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.