Selv om regeringen nu har tabt regeringsmagten, er der lokalt i Gellerup stadig et solidt rødt flertal. Det viser skemaet nederst.
Blokken, som har støttet den hidtidige regering, mønstrer 72,5 procent, mens borgerfløjen fik 25 procent. Løsgængeren Yahya Hassan fik derudover 40 stemmer i alt i Gellerup.
Som beskrevet fik Gellerup en dramatisk lav valgprocent på 64 – den laveste i Aarhus og en af de laveste i hele landet. Ved folketingsvalget i 2011 var procenten på 76,2, og mange have håbet på en stigning.
Hvad tilbagegangen skyldtes, er der flere bud på. Ramadanens start kan være en af årsagerne, men det blev også registreret, at personer fra Grimhøjmoskeen havde stået i hver ende af Gudrunsvej for at tale med beboere på vej til afstemningsstedet. Salafister fra moskeen har i valgkampen opfordret muslimer til ikke at stemme.
Socialdemokratiet | 968 st. | 31,3 pct. | – 0,9 pct. |
Enhedslisten | 795 | 25,7 | +11,6 |
SF | 124 | 4 | – 6,7 |
Alternativet | 223 | 7,2 | + 7,2 |
Rad. Venstre | 132 | 4,3 | – 16,6 |
Venstre | 191 | 6,2 | – 2,5 |
Dansk Folkeparti | 304 | 9,8 | + 3,4 |
Lib. Alliance | 112 | 3,6 | + 0,8 |
Konservative | 42 | 1,4 | – 0,3 |
Krist.demokrater | 157 | 5,1 | + 2,9 |