Kommentar: Hekse og Sankt Hans

Kommentar fra Sean Ryan Bjerremand, Gudrunsvej:
Det har af og til undret mig, at jeg har så lidt lyst til at tage til Skt. Hans-bål. Folk er jo glade, og der bliver sunget sange og talt smukke ord. En smuk måde at minde os om det liv og det lys, som nu vil aftage i et halvt år, indtil det igen går mod lysere tider.
Jeg tror imidlertid, at jeg nu har fundet svaret: Tanken om, at den tøjheks som i dagens Danmark brændes af symboliserer de "hekse" og psykisk sige, som i årene efter Reformationen blev brændt på bålet, kan jeg ikke forene med mit krav til mig selv om respekt for andre , både i et nutidigt og et historisk perspektiv.
"Store ord i januar," som man siger på godt dansk. Men alligevel er denne kommentar en opfordring til os om at overveje denne skik. Vi er faktisk de eneste i vor del af verden der brænder "en heks" – tøjheks eller ej. I Sverige har man en midsommerfest med musik, fest og god mad, for eksempel.
I en tid med tiltagende kynisme synes jeg helt frit fra hjertet, at det er værd at overveje, om ikke "heksebrændingen" er et uvæsen. Vi har et samfund med en tiltalende råhed. Arbejdsløse betragtes ofte med foragt, flygtninge der ikke arbejder betragtes som en byrde, og helt nyligt har jeg af familiemæssige årsager haft anledning til at vurdere mine egne paradigmer i forhold til ældre slægtninge.
Det er som om, vi grundet vanens magt og dansk forvænthed er gået fra at sige "hvad koster det?" nu blot tænker "hvad har jeg ud af det?"Men hvad har det med Skt. Hans-bål at gøre ? Jo, der er jo ikke grund til at give den indre svinehund yderligere næring. Ingen grund til i overfladiskhed blot at tænke "sådan er det jo!"
Vi må overveje ikke blot vore attituder til medmennesket, men også de kulturelle skikke, vi har bruger som metaforer for vores kultur – både i et historisk og et nutidigt perspektiv.
Dette er hvad jeg mener. Hvad mener du, kære læser?
—
Hermed er bolden givet op. Her fra redaktionen skal vi kort nævne, at mange mener, at "heks" ikke skal tages bogstaveligt, men skulle symbolisere, at man ved at brænde en heks ønsker at jage onder ånder væk.
I middelalderen blev der faktisk brændt kvinder, som man mente var hekse, på bål, men midsommerbålet er ikke det samme  som disse barbariske afbrændinger.