I flere år er skolebørn fra Gellerup blevet sendt med busser til skoler i den anden ende af byen. Tidligt om morgenen er hele karavaner afgået med kurs mod destinationer som Tranbjerg, Beder og Mårslet, for at returnere sent om eftermiddagen.

Men i det nye skoleår, der netop er startet, er der blevet bedre plads i skolebusserne fra Gellerup. Der er nemlig markant færre nye elever, der er blevet henvist til skoletilbud andre steder i byen, sammenlignet med sidste skoleår. Det fremgår af de seneste tal fra Aarhus Kommune.

Således er der i år kun 24 nye skoleelever fra Gellerup skoledistrikt, der er tvunget ud på de lange busrejser mod 34 elever sidste år. Det skal holdes op imod, at det samlede antal nye elever, der bliver henvist til bus-ordningen er steget en smule, fra 40 elever sidste år til 41 i år i hele kommunen.

Med den færdige udvidelse af Gudrunsvej, og når arbejdet på Edwin Rahrs Vej er bragt til ende, er der dermed udsigt til en mere glidende morgentrafik for både små og store i Gellerup og Toveshøj.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.