Nagin Ravand på 16 år har siden sommer været studerende på Langkær Gymnasium i Tilst. Her er hun lige startet efter at være dimitteret på Tilst skole, få meter fra hendes nye gymnasium. Hun synes det har været meget oplagt at starte på Langkær, da hun kender området godt.

Nagin synes at det et stort spring at gå fra folkeskolen til gymnasium, men at det slet ikke noget som man ikke kan overskue. ”Springet var forventet, da jeg var klar over, at gymnasiet er hårdere og mere krævende”.

Hun er glad for at gå på gymnasiet, og ungdomsuddannelsen vil hjælpe på hende på vej mod hendes drøm om at blive tandlæge i fremtiden. Nagin mener også, at drømmen nemt kan blive en realitet, da hun er dedikeret og aktiv på skolebænken.

Klar til leg og sjov
Når Nagin ikke er i skole eller laver lektier, står dagen på mange andre fritidsinteresser i Gellerup, hvor hun bor. Hun har arbejdet i Bilka, men fortæller at det ikke var noget for hende, så hun søgte nyt arbejde og blev ansat i Fritidspatruljen Gellerup.

Hos Fritidspatruljen kommer Nagin ud til børn og unge i Gellerup, og hun er klar til leg og sjov. Dette job er en god supplering til Nagin nyeste frivillige job, hvor hun bliver træner for et pigehold hos ACFC. Nagin spiller selv fodbold, og med hendes interesse i at lege men børn er det oplagt for Nagin at træne piger også.