Lykkeskolen er en muslimsk friskole, som har eksisteret i 24 år. Skolen har adresse på Edwin Rahrs Vej 32a og har på nuværende tidspunkt 180 elever, som er fordelt fra 0. til 9. klasse. Derudover tilbydes der SFO til indskolingsklasserne. Skolen er godkendt af Undervisningsministeriet og er medlem af Dansk Friskoleforening.
Selvom weekender normalt er lig med tomme skoler, var der alt andet end tomt og stille på Lykkeskolen lørdag den 2. april, da det var dagen, hvor skolen afholdte sin årlige ”åben skoledag”.
Traditionen holdes vedlige
På Lykkeskolen har vi en tradition, hvor vi hvert år skal afholde en skolefest eller åben skoledag. Hver tiende år afholder vi en jubilæumsfest og det har vi altid gjort. I Danmark er det en tradition, at alle skoler holder skolefest næsten hvert år,” fortæller skoleinspektør Ahmad Moussa.
I de senere år har Lykkeskolens skolefester i højere grad udviklet sig til en form for åbent hus end det har bået præg af tidligere, da festen førhen blandt andet blev afholdt i Globus1, mens man de seneste par år har valgt at afholde arrangementet på skolen, hvilket giver god mening. Skolen har været centrum i nogle kontroverser i medierne, hvor politikerne bestemt ikke har holdt sig passive i sagerne, så ved at åbne skolens døre for omverdenen, håber vi på at give et mere virkelighedsnært billede af skolen end det billede, der fremstilles i medierne.”
Ahmad Moussa fortæller også, at der er flere formål med festen, men vigtigst er, at man ønsker, at skolen skal være i øjenhøjde med alle. ”Vi gør det her for vores forældre og inviterer også familier fra lokalområdet, for vi vil gerne reklamere for vores skole og vise, at vores elever er rigtig gode og har talenter, ligesom andre elever på alle andre skoler. Så det er en slags almindelig, traditionel skolefest, hvor man reklamerer for skolen og viser, hvor god den er og hvad vi har.”
Alle er velkomne
Tillid, åbenhed og tolerance er blot nogle af de grundværdier som skolen ønsker at give videre til sine elever, og med åben skole-arrangementet håber man på, at dette også skinner igennem, når nysgerrige sjæle vælger at tage et smut forbi.
Interessen for Lykkeskolen er stor, og derfor begrænser man sig ikke kun til det årlige arrangement, da man altid står klar til at tage imod alle, der måtte være interesseret.
”Vi laver rundvisninger til de familier, som ikke kender skolen og til gæster udefra. Det kan være danskere, som har interesse i at se skolen, men nogle gange har politikere også været interesseret i at se skolen, så vi fortæller dem, hvordan vores skole er,” forklarer Ahmad Moussa.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.