QHuset havde tirsdag den 19. april besøg af projektleder på ’Hjem fra Aarhus’, Anne Sofie Skare Rasmussen, fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Projektet ’Hjem fra Aarhus’ er støtte til indvandrere, der gerne vil tilbage til deres oprindelige land (repatrieres).
Hendes ønske var at få en bred snak om kommunikation, for at sikre at folk forstår og gider læse brochurer eller hjemmesider.
Da Anne Sofie spørger, om bydelsmødrene får mange breve fra kommunen, er svaret bekræftende. De får altid mange breve. Ilham Mohamed siger: ”Sidste del af brevet er altid trusler, jeg læser det aldrig”. På kommentarer om, at trusler er velfortjent til de, som aldrig laver noget, svarer Ilham bestemt: ”Ingen har fortjent det”. Og når Anne Sofie forsigtigt siger, at det er paragraffer, siger Ilham høfligt: ”Jeg ved ikke, hvad de snakker om. Jeg har ikke læst jura.” Lone Hedelund foreslår, at brevet henviser til et bilag med alle paragraffer i stedet. Anne Sofie vil vide, om det er ubehageligt at få sådan et brev. Ilham svarer: ”Ja, når du gerne vil arbejde, er det ikke rart. Kommunen kan hjælpe og vise vej til et job frem for bare at sende i praktik, som ikke udvikler ens kompetencer og personlighed. Have mere dialog med personen”.
Sjukri Mahad mener, at kommunen bruger pengene forkert. For mange penge går til veje. Gruppen foreslår at kommunen bruger penge på:
• at hjælpe hjemløse
• at udvikle Tovshøjskolen
• initiativer for børn, som er ude efter midnat, hvor forældrene svigter
• højskole for voksne, som vist stadig er med i aktivitetshuset
• gode og professionelle trænere til idræt som på Engdalsskolen.
Ilham siger: ”Foreningerne i Globus1 mangler penge og forældrene her i Gellerup mangler penge. Det er f.eks. dyrt at oprette basket for piger. Ledere koster mange penge”. Og Kaltuma Guraa siger: ”Der bør være puljer til at søge om uniformer til holdene”. Sjukri Mahad summerer kritikken således: ”Jeg elsker kommunen. Der er bare nogle ting, jeg ikke er enig i”.
Kaltuma mener, at kvinder får for lidt opmærksomhed fra kommunen: ”Vi kan gavne. Vi er mødre og kan hjælpe mere målrettet. De kan ruste os til, hvad det vil sige, at en person er kriminel. Så vi kan lære videre”. Ilham gør opmærksom på, at de unge over 18 år bare må passe sig selv. Og bliver et problem for de yngre. Så der skal mere fokus på de over 18 år, så de kan lære noget andet, få nogle kvalifikationer. Anne Sofie spørger nu, hvad det er kvinder kan, som mænd ikke kan. Bydelsmødrene siger, at kvinder dels kan snakke børnesprog og dels kan snakke høfligt med de, som laver ballade. Lone indskyder, at bydelsmødrene dagen før har skrevet til Attraktive Bydele i kommunen og gjort opmærksom på deres egne ressourcer.
Til sidst spørger Anne Sofie hvordan bydelsmødrene vil formidle de mange, gode ideer til Århus Kommune. Ilham foreslår at kontakte rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Thomas Medom.
Før Anne Sofie tager afsted, spørger vi, hvad hun fik ud af det. Hun nævner: ”Jeg har fået indsigt i, hvordan kommunen bliver modtaget. Det var lærerigt at høre om hvordan man ser på brevene. Og at ordet trussel blev nævnt. I stedet for at fortælle går man udfra, at man skal true”.
Hun siger også, at hun har fået nogle nye tanker med om, hvad der kan gøre det bedre at være kvinde i Gellerup. Og hun mener, at bydelsmødrene har fat i det rigtige med at matche de lokale kræfter med kommunens ressourcer. Spørgsmålet er, hvor de kan gå hen med en god ide. Måske til en sagsbehandler, men det duer ikke, når man er i arbejde. Hun siger, at en idékasse ikke duer i en kommune af Aarhus’ størrelse. Matchningen eller dialogen er en udfordring, som kommunen tager på sig. Så dagens input har givet god mening for hende.
