Arbejdsgiverne står ikke i kø for at give kontanthjælpsmodtagere de småjobs, der kan give dem samlet 225 timers arbejde hvert år.
Det erkender Sara Kappel Coslovi og Tara Macgill Hansen, der som jobkonsulenter arbejder med at hjælpe den gruppe af kontanthjælpsmodtagerne, der ikke umiddelbart er jobparate.
De er over 30 år og har modtaget kontanthjælp i en årrække.
Læs den første artikel om jobreformen her
Selv om de ikke er jobparate, men ”aktivitetsparate”, kan det godt være, at de skal opfylde kravet om 225 timers arbejde om året. Derfor forsøger jobkonsulenterne at finde arbejdsgivere, der vil ansætte kontanthjælpsmodtagere i disse timer.
Allerede inden 1. oktober i år skal man have haft 113 timers arbejde for ikke at blive ramt økonomisk, og derefter gælder de 225 timer hvert år.
”Vi arbejder konstant på at finde arbejdsgivere, men de er generelt ikke interesserede i kortvarige ansættelser. De, der skal have disse små jobs, er også ude i konkurrence med flygtninge, der kommer hertil og erklæres jobparate fra dag 1,” fortæller Tara Macgill Hansen.
Hun håber, at der oprettes flere socialøkonomiske virksomheder, der er bedre gearet til at modtage de aktivitetsparate borgere.
Veje ud af problemet
Der KAN være andre veje ud af problemet end lønarbejde, eller man kan udsætte kravet om de 225 timer, eksempelvis gennem en sygemelding. Det skal der en socialfaglig vurdering til, oplyser Sara Kappel.
Nogle aktivitetsparate skal måske jobafklares, og hvis de er på vej ind i et såkaldt ressourceforløb, er de undtaget fra 225-timers kravet, lyder det fra Sara Kappel.
De to jobkonsulenter erkender, at jobreformen er meget kompliceret, og at de breve, som kommunens ydelseskontor sender til borgerne, kan være vanskelige at forstå.
Læs mere om reglerne på borger.dk