En gang i mellem er der en på gaden, der råber: Hey journalist! Jeg har noget, jeg gerne vil sige om… Sådan en person er Mahad Hersi – en helt almindelig beboer i Gellerup.
Når Mahad Hersi begynder på jurastudiet i september, vil der være et bederum på Aarhus Universitet, hvor han kan bede sine bønner. Men debatten går nu blandt andet på, om der overhovedet må bedes til guder på skoler i Danmark.
Mahads børn er danske – og muslimer. De har også en somalisk baggrund. Mahad støtter op om både Grundloven og det danske flag. Men den kommende jurastuderendes retfærdighedssans kommer på prøve, når han taler om noget så enkelt som at bede en bøn:
”Børn får at vide i skolen, at de ikke har lov til at bede. Men de skal have et fag som kristendom. De får at vide, at de ikke er danskere, og de ikke må være muslimer. Det gør dem identitetsløse.”
Assimilation hindrer integration
Mahad Hersi mener at politikerne skaber et ”dem og os” ved altid at hakke på muslimerne. Og det skaber alvorlige problemer. Han er meget ked af, at muslimerne ikke fik en fælles stormoske i Aarhus Vest:
”Jeg generaliserer nu, men alle politikere tænker på næste valg. Jeg ville gå mindre op i religion, hvis der var større accept,” fortæller Mahad.
Mahad mener, at muslimer og kristne, eller udlændinge og danskere, sagtens kan leve fredeligt sammen. Men han mener, at alting kommer til at handle om assimilation:
”Når der laves den ene eller anden kanon, og så videre, så handler det altid reelt om assimilation (altså at indvandreres kultur overtages af den danske, red.). Og jeg tror, at det netop er med til at forhindre en ordentlig integration, fordi muslimer altid er i forsvarsposition.”
Vores kultur skal med
Generationer af muslimer har gået i dansk folkeskole uden at skulle bede i skoletiden. Men Mahad ønsker, at for eksempel hans egne børn får mulighed for at bede i skoletiden:
”Vores kultur er at følge bedetiderne, og kulturværdierne skal være med, ellers kan vi jo ikke få lov at gøre som vi har lyst til."
Mahad Hersi tror fuldt og fast på, at der ville være færre konfrontationer og mindre angst for ”de andre”, hvis forholdet til andres religioner bliver normaliseret – altså gjort til noget helt normalt og almindeligt.
”Almindelige danskere er jo ikke bange for mig. Men det er hele diskursen der er forkert, og det skaber angst,” fortæller Mahad.
Et andet problem er for eksempel at Danmarks Statistik stadig bruger begreber som ”Efterkommere fra ikke vestlige lande”.
Mahad ville ønske at Danmark kunne være mere som Sverige: ”Der er ingen grund til at fortælle, at det er 2. generationsindvandrere, der har gjort et eller andet. Hvis de er født i Danmark er de danskere, så kald dem det. En kriminel er en kriminel, uanset om han har somalisk eller dansk baggrund.”