I morgen torsdag og i overmorgen fredag kan du møde 47 unge flygtninge, der nu er bosat i Aarhus. Det sker i Musikhuset Aarhus, hvor de opfører stykket "Mens Vi venter".
Spilledage til de fire gratis forestillinger:
Tors. 4. august kl. 13 & 16
Fre. 5. august kl. 13 & 16

Nu har du chancen for at komme helt ind under huden på de mennesker, vi taler så meget om, men meget sjældent med!

Med autentiske beretninger som byggesten fortæller 47 unge, nytilkomne aarhusianere i forestillingen "Mens vi venter" om at blive en del af det danske samfund efter et liv på flugt.

Forestillingen er resultatet af et fire uger langt projekt, hvor frivillige har brugt sommeren på at lære de nye aarhusianere dansk og introducere dem for det danske samfund og -arbejdsmarked.

Nu indtager de Musikhuset og fortæller deres historier gennem forskellige former for scenekunst – fra teater til oplæsning.

Efterfølgende er der debat, hvor publikum har mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne, der består af ni forskellige nationaliteter fra tre kontinenter.

Mens vi venter er produceret af C:NTACT i samarbejde med Intergrationsnet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.