Mens de voksne i Gellerup desværre kun præsterer lave stemmeprocenter til valgene, så ser det helt anderledes ud blandt de unge: De er mere ivrige efter at stemme end den gennemsnitlige unge i Aarhus Kommune.
Det viser tallene fra det nys overståede valg til ungebyrådet. Stemmerne er gjort op for hver skole, og Lykkeskolen ligger helt i top med en stemmeprocent på 91,38 – en ny en rekord for skolen. Tænk så på, at i 2012 var det kun 28 procent af de stemmeberettigede, der afgav deres stemmer.
I 2012 var 58,33 procent af Tovshøjskolens stemmeberettigede forbi stemmeurnerne, og tallet var stort set det samme i årene efter, mens stemmeprocenten både forrige år og i år rundt regnet er hoppet tyve procentpoint højere op, og altså nu ligger på 81,69 procent.
Det skriver Ung i Aarhus i et Facebook-opslag.

Gennemsnittet for begge skoler stemmeprocent lander på 86,05, hvilket altså slår alle af Gellerup og Toveshøjs samlede resultater siden 2012, hvor man begyndte at registrere stemmeprocenterne ved Ungebyrådsvalgene!

…Og så er det da også værd at glæde sig over, at unge i Gellerup og Toveshøj var så stemmeivrige ved Ungebyrådsvalget 2016, at de overhalede hele Aarhus’ stemmegennemsnit med mere end 10 procentpoint!