Kvindesvømningens Venner arbejder hårdt på, at der fortsat skal være mulighed for ren kvindesvømning i Gellerupbadets offentlige svømning. Byrådets flertal vil have den kønsopdelte svømning afskaffet – eller måske bare have fjernet gardiner og persienner, fordi det vil gøre op med mændenes påståede undertrykkelse af kvinder.
Men kvinderne slår igen. Det handler ikke om undertrykkelse, siger de, men mere om, at kvinder gerne vil have et frirum i svømmehallen – for en del af dem handler det også om blufærdighed. Altså det, at de ikke ønsker at vise deres kroppe til mændene.
Så nu inviteres alle til et foredrag om det hotte emne: ”Kvinder og blufærdighed i et historisk lys”. Vennerne har inviteret Merete Ipsen, leder af Kvindemuseet i Aarhus, til at fortælle om emnet.
Det foregår på torsdag den 17. november kl. 18.00 i E&P Huset, Dortesvej 37B (over for Gellerupbadet).
Bagefter er der debat og dialog. Alle er velkomne til arrangementet – også mænd!
Læs om Kvindesvømningens Venner her (Facebook)