Gellerup Fællesrådet holdt den 29. januar et brunchmøde i E&P Huset for interesserede borgere, som havde sagt ja til Aarhus Kommunes opfordring til at bidrage med lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 17.
De fremmødte havde alle lyst til at være med til at kigge fremad mod 2050 og komme med input til kommunens lokalsamfundsstrategi for det sted, hvor vi bor og lever.
En halv snes borgere deltog i mødet, som blandt andet kom omkring pladsen foran Gellerup Kirke, Tovshøjhaven ved Hasle Bakker, tunnelen under Silkeborgvej syd for City Vest, Nordgårdhallen, Biblioteks- og lokalcenterbygningerne, forskellige pladser omkring Toveshøj samt den grønne kile langs ringvejen.
Toveshøjs afdelingsformand Anett S. Christiansen talte blandt andet om Toveshøj-haven og andre pladser.
På mødet blev det aftalt, at de, som ønskede at bidrage, hver især skulle gå hjem og skrive en halv side om deres forslag/ide – og at de mange bidrag så skal samles og skrives sammen, så det kan sendes ind til kommunen senest den 1. marts 2017.
Mødet den 22. februar holdes et opsamlingsmøde, hvor de forskellige input gennemgås og kvalificeres. Det foregår kl. 16.30-18, igen i E&P-Huset.
Borgere, som var forhindret i at deltage 29. januar, kan fortsat bidrage ved at sende deres forslag/ideer til fællesrådets formand Helle Hansen hhmh65@hotmail.com
Tilmelding til mødet den 22. februar
Du må meget gerne tilmelde dig på denne side, så vi ved, hvor mange vi skal sørge for forplejning til.
Læs hele teksten bag Klog Vækst frem mod 2050
https://www.aarhus.dk/Error.html?aspxerrorpath=/da/