Abejder du i Gellerup, men synes ikke rigtigt, at du kender området? Er du flyttet hertil, aktiv ildsjæl – eller bare nysgerrig efter at vide mere om, hvad der foregår i området? Så kan du komme på en introdag for medarbejdere, ildsjæle  og almindelige nysgerrige.
Det er tirsdag den 13. marts fra kl. 8.30-15, med start og slut i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A.
Samvirket i Gellerup inviterer på introdage to gange om året. Her er, hvad de skriver om dagen:
Forårets Introdag for medarbejdere og aktive frivillige i området nærmer sig.

Og det er nu tid til at melde medarbejdere og frivillige til.
 
I praksis ser dagen ud som følger:

Mødested er: Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A
08.30 – 09.30 Scenen sættes for dagen med morgenkaffe og brød
09.30 – 11.45 Turen går rundt til tre besøgssteder i mindre grupper
11.45 – 12.45 Frokostpause – husk penge eller madpakke
12.45 – 13.15 Dagens sidste besøgsmål
13.15 – 15.00 Tilbage til Foreningernes Hus, hvor vi samles til opsamling og kage.

Tilmelding senest tirsdag d. 7. marts til Wissal El-Arid – mail: wiel@bbbo.dk

Venlig hilsen
Samvirkets koordinatorer