Skal vi begynde helt forfra med at planlægge, hvordan vi indretter de kommunale tilbud for børn og unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær? Hm…, nå, helt forfra bliver det næppe, men nu bliver forældre, foreninger og andre i hvert fald inviteret til at tænke nyt om tilbuddene. Rethink, som det hedder i Kulturhovedstaden.
Byrådet stiller op til dialog onsdag den 29. marts kl. 17-20 på Tovshøjskolen. De inviterede er foreninger, forældre, medarbejdere og andre, der har en interesse i at gentænke. De skal melde sig til dialogmødet senest 20. marts på mailadressen birmo@aarhus.dk
Byrådet har lagt op til, at der i foråret 2017 skal være dialog om, hvordan ‘vi’ ønsker, at fremtiden skal være for børnene og de unge i Gellerup og Toveshøj med afsæt i blandt andet børne- og ungepolitikken.

Frem til fælles forståelse
Formålet med dialogen er, at forældre, foreninger, byrådsmedlemmer, kommunens ledere og medarbejdere får en fælles forståelse af, hvordan tilbuddene til børnene og de unge i Gellerup og Tovshøj og Ellekær kan udvikles.

Børn- og Unge-afdelingen i Aarhus Kommune vil have en dialog om, hvilke ønsker vi har til det gode børne- og ungeliv i Gellerup, Tovshøj og Ellekær, og hvad vi kan gøre for at nærme os det, og hvilke udfordringer der er for det.
Det skal munde ud i en indstilling til byrådet, som det skal behandle til sommer.

I efteråret 2017 vil dialogen om, hvilken udviklingen der skal til, blive fulgt op af, at der skal arbejdes med konkrete forslag til, hvordan tilbuddene til børnene og de unge kan udvikles og gentænkes. Det skal munde ud i en indstilling til byrådet, som de skal behandle i foråret 2018. Læs mere om byrådets
beslutning her.