Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til.
Sådan hedder det i et ordsprog, som også kan bruges i debatten, om det hjælper at ‘busse’ børn med behov for sprogstøtte til skoler med mange etnisk danske børn.
Enhedslisten konkluderede i sidste uge, at tallene viser, at busning ikke har en positiv effekt – nærmest tværtimod. Børn, der ikke går i skole i et andet skoledistrikt, klarer sig endog en lille smule bedre end børn, der skifter skoledistrikt.
Det fik Enhedslisten til at kræve busordningen stoppet hurtigst muligt.
Danmarks Radio tog også sagen op og interviewede direktør i kommunens børn- og ungechef Søren Aakjær. I interviewet bekræfter han, at "…selvom de skifter skole, men bliver boende i området, så klarer de sig stort set lige så dårligt, som hvis de gik på en skole i området." I interviewet konkluder han ikke noget om busordningens effekt.
Senere kom en pressemeddelelse fra Børn og Unge, og her advarer man imod at drage nogen konklusioner om busordningen ud fra den analyse, der blev brugt i forbindelse med et udvalgsmøde i Børn- og Ungeudvalget:
"Analysen kan ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt det har en effekt, at børn fratages frit skolevalg, når de har et sprogstøttebehov:
- Det er ikke en analyse af børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov (henviste børn/busbørn). I analysen indgår således også børn, der selv vælger en anden skole end distriktsskolen.
- Både Tovshøjskolen og den tidligere Nordgårdsskole er (var) heldagsskoler, hvilket betyder, at alle børn kan optages på distriktsskolen uanset andelen af børn med sprogstøttebehov.
Hvad kan analysen så sige?
Ifølge pressemeddelelsen handler analysen om, at børn og unge, som er bosat i et af de tre områder Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven, er mere udfordrede, end de der bor i resten af kommunen både i forhold til sundhed, sprog, fravær og fagligt niveau. Hvis man ser på de børn og unge, der er flyttet fra områderne, klarer de sig marginalt bedre på enkelte parametre, men de ligner fortsat i højere grad den gruppe, der bor i de tre områder, end de ligner børn i resten af kommunen.
I interviewet med DR siger Aakjær, at hvis et barn med dansk som andetsprog har behov for sprogstøtte, så handler det om at sætte endnu tidligere ind, end det sker i dag.
Kommunen skal have fat i børnene og deres familier, før de begynder i skole, da deres forudsætninger, når de starter som seksårige, er så meget dårligere end gennemsnittet, at det er svært at løfte dem op på niveau.
"Det efterlader børnene et dårligt sted, da vi har meget fokus på uddannelse i det danske samfund, og det er en klar forudsætning for et godt voksenliv, at man får en ordentlig uddannelse," siger Søren Aakjær.
Aarhus Kommune arbejder derfor med et 0 til 18 års-perspektiv, så allerede når sundhedsplejersken er hjemme ved familien, skal der laves nogle indsatser.
Kan busningens effekt måles?
Effekten af at sprogscreene børn og eventuelt at blive henvist til en anden skole er faktisk ved at blive undersøgt, oplyses i pressemedddelelsen:
Børn og Unge er i samarbejde med TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet ved at undersøge effekten af, at elever i Aarhus bliver sprogscreenet og eventuelt henvist til en anden skole.
Forskningsprojekt blev igangsat i 2014 og forventes afsluttet i løbet af 2017. Forskningsprojektet skal ud over at belyse børnenes faglighed, fællesskaber og relationer også undersøge bosætning, trivsel og skolevalg, når eleverne får frit skolevalg.
