Sidst i april og sidst i maj kommer en bus fyldt med hjælpemidler til Gellerup. Du kan prøve dem af og låne dem med hjem, hvis du har møder forhindringer i din dagligdag.
Busprojektet DokkX på tur er et projekt af Aarhus Kommune, som henvender sig til alle indbyggere i kommunen. Den kommer blandt andet til Gellerup:
- Bazar Vest 24.- 27. april kl. 10-15
- City Vest 22.-24. maj kl. 10-15
Projektet henvender sig til børnefamilier, som har brug for strukturredskaber eller sansestimulerende produkter for at skabe en bedre hverdag. Vi henvender os også til voksne og ældre, som oplever forhindringer i dagligdagen. Det kan være på grund af dårlig håndfunktion, besværet gang, smerter i led og muskler, nedsat syn eller læsevanskeligheder.
Se et indslag i TV2 Østjylland om mulighederne.
Bussen indeholder alt muligt – fra mobile scootere, der kan klappes sammen til en kuffert over en sensorhandske, der kan hjælpe dig med at styrke dit greb om genstande, til en Raizer som kan hjælpe med at komme op fra gulvet efter at være faldet.
Af de mindre ting kan nævnes: en negleklipper, som kan sidde fast på et bord ved hjælp af sugekopper, et smartur med en planlægnings- og strukturapp, samt en robotstøvsuger, der kan passe ind hos alle.
Se, prøv og lån
Konceptet er, at du som borger i Aarhus Kommune kan komme ind i bussen for at se og afprøve de mange ting, som bussen indeholder. Personalet i bussen står klar til at vejlede
Hvis du finder noget i bussen, som har din interesse, eller du kan se mening i at anvende, så har du mulighed for at låne de fleste af teknologierne og hjælpemidlerne med hjem i tre uger.
Når du låner noget i bussen, vil du blive bedt om at skrive under på en samarbejdsaftale. Af kontrakten vil det fremgå, at du indvilger i at deltage i projektet og forpligter dig til at bidrage til projektet. Det sker ved, at du efter låneperioden udfylder et spørgeskema.