Traditionen tro bliver der masser af aktiviteter for børn i sommerferien for børn (og barnlige sjæle) i Gellerup og Toveshøj.
Det er Klubberne i Gellerup, der i samarbejde med en masse foreninger står for de mange arrangementer, der nok godt kan bidrage til sved på panden, hvis ikke solen kan.
Der er madlavning, hennamaling, fodbold, leg, håropsætning, dans, sækkepiber, cykelture, ture til Djurs Sommerland, bolcher og grillfest på programmet.
Hver onsdag er der Gellerup Cup på kunstgræsbanen, hver mandag er der madlavning med Den aktive Kvindeforening på legepladsen i Gellerup, hver torsdag er der sækkepibe og trommer med Ramallah Spejderne på legepladsen og hver fredag eftermiddag er der hygge på legepladsen som afslutning på ugens aktiviteter.
Det er kun nogle få af de ting der er at lave i sommerferien, så kig efter i kalenderen, ved at søge på "Sol & Sommer 2017", om der er noget du kunne have lyst til at lave.
Du kan også se programmet online her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.