Den har været længe undervejs, men nu er et af vartegnene i den fysiske helhedsplan snart klar til at blive indviet.
Det er Fossen, der skal stå som indgang til Gellerupparken nede fra Gudrunsvej og City Vest, op ad Tinesvej.
Helhedsplanen fortæller i seddel omdelt til de nærmeste beboere, at hvis det holder tørt i morgen så skal den sidste store plade støbes fra morgenstunden.
Derefter skal murene renses og de skal have en antigrafitti-behandling. De skriver videre:
Gartneren skal lave en del plantearbejde i parken, og entreprenøren skal teste, om vandet løber, som det skal.
I uge 30, hvor vi har EUTOPIA festival i Gellerup, vil vi igen teste, om alt er, som det skal være.
Selve Fossen bliver indviet til august, efter sommerferien.