Børn og unge udvikler sig og får større selvtillid gennem udfordringer, når de har et aktivt fritidsliv i en forening, såsom sport, musik eller teater. Samtidig får de mange gode oplevelser og en masse nye venner.
Desværre er der mange børn og unge, som ikke går i en forening og ikke får mulighed for at være en del af det fællesskab.
Men som foreningsmentor i Gellerup kan du hjælpe og støtte dem i at starte til en fritidsaktivitet. Dermed vil du være med til at skabe glæde og overskud hos børn fra familier i udsatte positioner.
Som foreningsmentor er du frivillig i Red Barnet, og det forventes, at du kan sætte et par timer af om ugen.
Som foreningsmentor kan du have følgende opgaver:

  • Være bindeled mellem familien og foreningen og hjælpe med praktiske ting (finde en forening, kontakte træneren mm.).
  • Være støttende, motiverende og hjælpende, så barnet føler sig tryg.
  • Følge til og fra fritidsaktiviteten.
  • I sidste ende sørge for, at barnet/familien selv kan passe fritidsaktiviteten.

Cirka 40 børn og unge fra Gellerup er de seneste par år blevet hjulpet i gang med en fritidsaktivitet af en foreningsmentor. Hvis du også vil hjælpe, kan dette tal blive endnu højere.
Skriv til os på idje@bbbo.dk eller ring på 2497 3984, hvis du vil være med eller har spørgsmål til opgaven som foreningsmentor.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.