I dag torsdag og de kommende torsdage er der jobcafe for ledige over 30 år i Beboerhuset Yggdrasil.
Det er hver torsdag fra 13 til 15, og til stede vil være to-tre virksomhedskonsulenter fra Jobcenter Aarhus. Frem til jul vil du også møde Ghassan Hassoun, men han stopper som fremskudt jobvejleder til jul, idet hele den boligsociale indsats slutter.
Virksomhedskonsulent i Jobcenter Aarhus, Abdinasir Jama, oplyser, at jobcafeen har været en periode i Iværksætterhuset (som tidligere hed Gazellefarmen), men da forholdene her endnu ikke er helt på plads med internet og mødested, vil Yggdrasil blive brugt midlertidigt.